Kinesiotaping!

⭐️Spændende Nyhed – Efteruddannelses kursus⭐️

I Torsdags var MJ tilbage på skolebænken i Hirtshals ved Center for Dyreterapi. Dagen stod på teori og praktisk undervisning i kinesiotaping, hvilket både var lærerigt og virkelig spændende!

Kinesiotaping kan bruges som supplement ved genoptræning og til korrektion ved heste, der ikke bevæger sig korrekt. Derudover kan det blandt andet også bruges mod hævelser og smerter i bevægeapparatet.

Kinesiotaping kan bruges til at øge indflydelsen på muskeltonus, på leddenes bevægelighed, samt stabiliseringen. Tapen hæver vævet og derved forbedres blod og lymfe cirkulationen. Dette stimulerer de selvhelbredende mekanismer i hestens krop.

Forskellige tapemetoder kan bruges til muskelspændinger, ledbånd og sene problemer, hævelser/ødemer, lymfeknuder, overbelastning, muskelspasmer, og som korrektion af et forkert bevægelsesmønster. Uanset om hesten har været igennem en operation, er i genoptræning eller andet kan kinesiotaping bruges.

Der er bestilt tape hjem, så du og din hest kan forvente, at det inden længe bliver en fast del af MJ´s værktøjskasse, som selvfølgelig ikke kommer til at gøre ydelserne dyrere for dig😊

MJ glæder sig til, at tage kinesiotaping med ud til jer!😊

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.