Opgivet af dyrlægen?

Jeg kommer desværre rigtig ofte ud til frustrede og triste hesteejere, som har fået dommen “aflivning” af deres dyrlæge. Man skal selvfølgelig ikke holde liv i sin hest for en værd pris, hvis hesten lider og er uheldbredeligt syg er aflivning altid den eneste og rigtige løsning. 

MEN.. Jeg har nu gang på gang oplevet, at de såkaldte “aflivnings heste” godt kan redes og få et helt normalt liv, hvis blot man kigger på dem med nye øjne. 

Jeg har i dag været ude hos Silke for anden gang. Silke har haft en del stress pga flytninger fra stald til stald, hvilket har resulteret i forfangenhed, muskelspændinger, skævheder, forvridninger osv. Silke havde/har meget svært ved at gå, men blot efter to besøg med terapi, massage og laserterapi går Silke allerede noget bedre, der er ikke helt så mange udsving i hendes gang og højre bagben som særligt driller hende er blevet mere løs og smidig. Der er stadig lang vej endnu, men målet er at Silke skal kunne have et værdigt liv med skovture og hygge sammen med hendes ejer og foldmakker. 

Jeg elsker mit job og det giver så meget mening at hjælpe jeres heste, specielt heste som Silke. Stor tak til alle jer som giver jeres heste en chance mere❤️

Opdatering kommer når vi er længere i forløbet.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.